Pizzadej

Pizzaer kan laves på utroligt mange måder, og det samme gælder dejen.

Dejen kan være fin eller grov og høj eller lav.

Her er en helt basal opskrift på en rigtig god pizzadej til en pizza.

  • 15 g gær
  • 1 1/4 dl lunkent vand
  • ½ tsk salt
  • 2 tsk olivenolie
  • 175 g mel

Gæren udrøres med lunkent vand.

Salt og olie tilsættes

Dejen æltes grundigt igennem til den er blank og smidig og slipper bord og hænder.

Den dækkes med et fugtigt klæde og stilles til hævning et lunt sted i 2 timer.

Tips og tricks

  • Jeg kan godt lide at blande melet, så der er 1/3 durum mel, 1/3 del fuldkornsmel og 1/3 hvedemel. Det giver en god dej.
  • Mængderne fordobles, hvis pizzaen skal fylde en hel bageplade.

Onkel Sams Pandekager

Onkel Sams pandekager er de bedste amerikanske pandekager i verden.

Der bliver ca. 40 pandekager i blinis størrelse ud af opskriften

Her er opskriften, og der bliver ca. 18 pandekager, og der er pandekager til 4-6 personer

  • 200 g fuldkornshvedemel
  • 175 g hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 1 spsk brun farin
  • 1 tsk salt
  • 2 æg
  • 3/4 l kærnemælk
  • 2 spsk olie

Rør mel, natron, farin og salt sammen.
Pisk æggene for sig.
Tilsæt kærnemælk
Rør sammen med melet.
Rør olien i til sidst.

Pandekagedejen er en lille smule tyk.

Varm panden op og steg pandekagerne en ad gangen.
Vend dem, når de begynder at boble på overfladen.

Pandekagedejen kan bages på almindelig pande eller blinispande

Tips og tricks
Pandekagerne kan bages på almindelig pande eller på en blinispande. Begge dele bliver rigtig godt.
Jeg kan godt finde på at bage en megastor portion, hvor jeg bruger 2 l kærnemælk. Opskriften skal så ganges med ca 2½.