Lækre enkornsboller

Bagestålsboller med enkorn, øland og manitoba

Her er der dej nok til to plader boller. Opskriften er våd, og jeg har anvendt Aurion mel, der kan trække meget vand, så start med 1-2 dl mindre vand, og se, om det kan tage mere.

10 dl vand
5 g gær
En spsk surdej , hvis du ikke har det, så bare brug 10 g gær i alt
300 g enkorn mel (kan erstattes af ølandshvede)
300 g ølandshvede
400 g manitobamel
20 g bageenzymer
20 g salt
150 g poppede kerner (50 g rug, 50 g durum og 50 g spelt)
100 g solsikkekerner

Mælk og solsikkekerner til pynt

Rør gær, vand og surdej sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser. Rør i maskine i 15 minutter. Put dejen i en oliesmurt beholder i køleskab i et døgn. Mindst 12 timer.

Tænd ovnen på 250 grader almindelig varme. Hvis du har bagestål, så brug det. Ellers, så lad pladen stå i ovnen. For at få luftige boller, så put en bradepande med 1 dl vand i bunden af ovnen.

cof

Hæld dejen ud på et melstrøet bord. Hak firkanter ud af dejen, som du former til boller og strammer op. Dyp i mælk og solsikkekerner og placer dem på en bageplade med bagepapir.

Bollerne kan efterhæve lidt, men det er ikke nødvendigt.

Sæt bollerne ind på den varme plade ved at trække bagepapiret med bollerne over. Jeg giver bollerne 7 minutter med damp og 5 minutter uden damp, altså med bradepanden ude.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *