Mine første bagestålsboller

Denne opskrift er med langtidshævning. Der bliver ca. 24 boller, der passer til 2 plader.

Ingredienser:

  • 5 g økologisk gær
  • 3 spsk surdej (kan erstattes af yderligere 5 g gær)
  • 750 ml koldt vand
  • 500 g fuldkorns ølandshvedemel
  • 350 g speltmel
  • 150 g hvedemel
  • 15 g bageenzymer (kan undværes)
  • 150 g poppede kerner
  • 20 g salt

Rør gær og surdej ud i det kolde vand. Bland resten af ingredienserne i og rør i ca. 15 minutter på røremaskinen. Dejen puttes i en bøtte med låg eller eller en skål overdækket med husholdningsfilm og stilles i køleskabet.

Dejen gemmes i en skål med låg

Så meget fylder dejen i skålen.

Dagen efter, så tages dejen ud af køleskabet. Bagestålet sættes i ovnen og ovnen varmes op til 250°C. Det varer mindst ½ time, før bagestålet er gennemvarmt.

I mellemtiden bearbejdes dejen ved at strække dejen og folde den ind over resten af dejen en 5-10 gange. Dejen vendes ud på bordet og del dejen i 2 lige store dele. Del den første del i ca. 12 boller. Bollerne placeres på bagepapir på en kombispade. Lad bollerne glide ind på bagestålet. Bollerne bages i 7-9 minutter. I mellemtiden gøres bollerne til den næste plade klar. De bages ligeledes i 7-9 minutter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *