Verdens bedste burgerboller

Print Print

Når der skal laves gode burgerboller, så er det vigtigt, at bollerne er tilpas store, så de passer med burgerne, og at bollerne er velsmagende og mættende.

Denne dej er det bedst have god tid til, så den langtidshæves, og først anvendes dagen efter. I tips og tricks får du en hurtigere mulighed.

Ingredienser (ca. 15 burgerboller):

  • 5 g gær
  • 450 ml koldt vand
  • 2 spsk surdej (kan undværes)
  • 1 æg
  • 400 g hvedemel
  • 150 g grov durummel
  • 150 g fuldkornsspeltmel
  • 12 g bageenzymer (kan undværes)
  • 12 g salt

Rør gær ud i vand. Hæld de øvrige ingredienser i røremaskinen, og rør dejen i mindst 15 minutter til den er blank. Hæld dejen over i en overdækket skål og sæt den i køleskabet til dagen efter.

Dagen efter tages dejen ud af køleskabet. Hæld dejen ud på et bord med et tyndt lag mel på. Dejen oparbejdes ved at lægge den over sig selv 5 gange. Derefter rulles dejen ud til en tyk pølse. Skær tilpas store skiver ud og form dem som en burgerbolle – ca. 1 cm høj og med en diameter på 10-11 cm.

Den sidste rest af dejen.

Dyp bollen i mælk og sesamfrø og placér bollen på bagepapir på bagepladen. Fortsæt indtil du har lavet alle bollerne. Lad bollerne hæve en times tid, inden de sættes i en kold ovn. Sæt ovnen på 175°C varmluft og bag bollerne i ca. 25 minutter.

En bolle med sesamfrø, før den er bagt.

Tag bollerne ud og lad dem lige dampe af, inden du bruger dem sammen med dine lækre burgere.

En færdig burgerbolle

Tips og tricks

Hvis du skal bruge bollerne samme dag, så anvend 50 g gær. Lad dejen hæve 30-45 minutter, inden du bager dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *